PADI Rescue Diver Kursus

PADI Rescue Diver Kursus

Antal

Pris2.999kr.

Beskrivelse

Bliv en attraktiv dykkermakker – Bliv Rescue Diver

PADI Rescue Diver kurset er et redningsdykkerkursus, der giver dig færdigheder som hæver din egen og andres sikkerhed i forbindelse med dykning. Kurset er utrolig spændende og lærerigt, og tester dig både mentalt og fysisk. På kurset vil du blandt andet lære om søgning efter nødstedte dykkere under vand, organisering af redningsaktioner, mulige fejl ved udstyr og forebyggelse af disse, behandling af tilskadekomne dykkere og metoder til at forebygge ulykker. Især i åbent vand vil du blive testet fysisk, når din instruktør vil organisere øvelsesscenarier som dig og dine medkursister skal løse – Forbered dig på sved, (falske) tåre, adrenalin og ikke mindst store highfives!

Rescue Diver kurset er desuden en forudsætning for at kunne starte en uddannelse som PADI Divemaster, og en nødvendighed hvis du stiler efter certificering som Master Scuba Diver – Dykningens svar på det sorte bælte.

Kurset består af 2 teorilektioner, en teoriprøve, tre svømmehalsmoduler og 9 havdyksmoduler.

Forudsætninger for at deltage

For at opnå certificering som PADI Rescue Diver, skal du have gennemført et førstehjælpskursus indenfor de seneste 24 måneder. Kurset skal have inkluderet Hjerte/Lungeredning, og det er en nødvendighed at du kan præsentere et bevis for beståelse. Har du endnu ikke et førstehjælpskursus kan du deltage på et af vores PADI EFR kurser.

Som PADI Open Water Diver

Du kan deltage på dele af Rescue Kurset allerede som certificeret Open Water Diver. Det gælder teoridelen og svømmehalsmoduler. Du modtager intet bevis for beståelse, med kan brøste dig med livsvigtig erfaring og gode kompetencer.

Som PADI Advanced Open Water Diver

Som AOWD dykker kan du deltage endegyldigt på Rescue Diver kurset, uden forbehold, og modtage certifikat for beståelse.

Uanset hvad, forventer vi at du har dykkererfaring i Skandinaviske vande, inden du deltager på dit Rescue kursus. Har du ikke det, vil vi anbefale dig, at tage med på en af vores dykkerture, inden kursusstart. Kontakt butikken ved spørgsmål.

Inkluderet i prisen

Teoretisk undervisning
Praktisk undervisning

Ikke inkluderet i prisen

Kursusmateriale (Rescue Manual mm.)
   - Materialepakke inklusiv certificering koster 899,- kr.

Pocketmask (obligatorisk at have med på kurset)
Udstyrsleje
- Leje af et fuldt sæt standardudstyr på kurset koster 450,- kr.