PADI Open Water Dykkerkursus

PADI Open Water Dykkerkursus

PADI Open Water Dykkerkursus

Antal

Pris3.999kr.

Beskrivelse

PADI Open Water dykkerkursus til begyndere
Lær at dykke på to uger til din rejse, sabbatår eller til din nye spændende sportshobby i Danmark.

Kurset dækker alle de aspekter, du skal kunne for at begynde at SCUBA-dykke i hele verdenen. Som PADI-certificeret dykker har du adgang til at leje og købe udstyr overalt i verdenen, når du ønsker. Kurset er perfekt til dig, der skal til de varme lande og vil have mest muligt ud af rejsen.

Om kurset
PADI Open Water Diver er det første trin i uddannelsesstigen til at blive en kompetent SCUBA-dykker. Du bliver uddannet til at dykke til en dybde af 18 meter, og du må dykke uden instruktør (dog aldrig alene).
Kurset er sammensat af 3 elementer, teori, svømmehalsdyk og havdyk.

Teori: 5 moduler og en eksamen. Modulerne er online og læses inden kursusstart.

Svømmehalsdyk: 5 moduler. Her gennemgås de basale færdigheder og teknikker, du skal kunne for at have et godt dyk.

Havdyk: 4 moduler. Her gennemgås de sidste færdigheder samtidig med, at du får lov til at prøve kræfter med, det du lærte under dine svømmehalsdyk.

•    Dobbelt weekendkursus (Kurset tages over 2 weekender. Første weekend starter søndag og slutter søndag eftermiddag. Sidste weekend starter lørdag morgen og slutter søndag eftermiddag.
•    3-dagskursus
•    4-dagskursus

Alle tre kursusformer har samme indhold og foregår under et behageligt tempo – ligegyldigt hvilken kursusform du vælger. For os er det nemlig vigtigt, at din oplevelse med at tage dit dykkercertifikat er en god oplevelse for alle.

Adgangskrav til kurset
For at kunne tage et PADI Open Water Diver-dykkercertifikat skal du være mindst 12 år gammel ved kursets start, samt have udfyldt en PADI Helbredserklæring. (Vær venlig at læse den igennem grundigt)

Inkluderet i prisen:
Praktisk undervisning
Ikke inkluderet i kursusprisen er:
Leje af udstyr 450,- kr.
Transport
Maske og snorkel – Vi sælger SCUBA-godkendte masker og snorkler
Mad og drikke
Videre muligheder
Efter endt kursus vil du nu være PADI-certificeret dykker, og har derfor fuldført en adgangsgivende uddannelse til PADI’s andre dykkercertifikater. Vi tilbyder en række af disse kurser.

Vil du gerne komme ekstra godt fra start, anbefaler vi, at du vælger vores Open Water Adventure Kursus. Dette er et to i ét begynderkursus, hvor du bliver viderecertificeret til 30 meter. Dette er en kombination af dykkercertifikaterne Open Water Diver og det efterfølgende dykkercertifikat, Advanced Open Water Diver.

Vi tilbyder også et billigt medlemskab af vores dykkerklub, så du har rig mulighed for at træne og vedligeholde dine færdigheder, du har erhvervet dig. Samtidig har du også mulighed for at nyde Danmarks fantastiske undervandsnatur.